GRAFISK VÆRKSTED

Grafisk Værksted Viborg er etableret i efteråret 2020 af Vingaards Officin – Bogtrykmuseet Viborg i samarbejde med Kunstforum Viborg

Grafisk Værksted tilbyder muligheder og faciliteter for udøvelse af grafisk billedkunst til en bred gruppe af interesserede, såvel professionelle, amatører, studerende, skoleklasser og andre.

Der udbydes workshops og introduktion til forskellige grafiske teknikker. Værkstedet, der er på 117 kvm, har tre kobbertrykpresser, to stentrykpresser og to bogtrykpresser til hhv. cylindertryk og fladtryk, og der er det nødvendige udstyr til flere forskellige grafiske teknikker:

Højtryk: Linoleumstryk – træsnit – collografi – monotypi.

Dybtryk: Koldnålsradering – fotogravure – kobbertryk.

Fladtryk: Stentryk (litografi).

Serigrafi: Silketryk

Med Allan Nordmark, medlem af Kunstforum Viborg, som kurator vil der i værkstedet og i bogtrykmuseets foredragssal blive arrangeret skiftende udstillinger af grafisk kunst.

Der vil være offentlig adgang til disse udstillinger.

For bogtrykmuseet er Grafisk Værksted vigtig set i relation til fremtiden, hvor (også yngre) billedkunstnere nu kan få indsigt i og tilknytning til typografi og bogtryk, for at det fremadrettet kan sikres, at museets faciliteter bevares til gavn for interesserede brugere.

Værkstedet vil med dets aktiviteter kunne medvirke til at transformere den mere end femhundrede år gamle bogtrykkunst  til  bogtryk & kunst.

Grafisk Værksted er en del af Vingaards Officin, Bogtrykmuseet Viborg.

Kontaktpersoner: Kommer snart

Brug af værkstedet kræver medlemskab hos Vingaards Officin (årskontingent 200 kr.)

Læs mere om medlemskab her. 

Der er udarbejdet værkstedsregler.  Se retningslinjerne her.

Værkstedet er støttet af Kulturforvaltningen i Viborg Kommune.