DUCK RESIDENCE 2016
Medlemmer af Kunstforum Viborg samt inviterede gæstekunstnere fra ind- og udland søsætter kunstneriske kommentarer i det offentlige rum i form af arkitektoniske skulpturelle væresteder for ænder – heraf navnet Duck Residence. Projektet er ment som en kommentar til det at have et tilhørssted – et hjem!
Samfundets udvikling og de store migrationer til Europa, har gjort projektet mere aktuelt end nogensinde. Vores projekt handler om væresteder, der er i bevægelse, og steder uden fast tilknytning, en situation vi nu oplever og kender til i Europa for alvor. En situation mange kunstnere følger trang til at udtrykke sig omkring og har en holdning til.
Kunstforum Viborg søsætter Duck Residence i uge 23 i forbindelse med andre store kulturevents i Viborg – herunder Hærvejsmarchen, Snapstinget, Hærvejsløbet – og fortsætter frem til 24 timers løbet – den anden weekend i august. Alle de nævnte begivenheder, har lange traditioner bag sig i Viborg, og tiltrækker mange mennesker fra både ind- og udland. Alle finder de sted hen over sommeren 2016, og alle udspiller sig under åben himmel i den historiske domkirkeby.
Ved at placere kunstinstallationer i og ved søen i samme periode som de øvrige kulturevents, ønsker vi at skabe en synergi mellem kunsten og disse kulturevents - og at give de besøgende en anderledes kunstoplevelse.
I forbindelse med Duck Residence ønsker vi at gå i dialog med publikum ved at lave følgende tiltag:
Art Talk & Walk – de deltagende kunstnere går i dialog med publikum på gåture langs søen.
Art Map - kunstnerisk søkort med oversigt over de søsatte skulpturer samt information om kunstnerne.
Art Camp Søndersø – i forbindelse med 24 timers løbet opstiller Kunstforum Viborg et telt på lige fod med de øvrige sportsdeltagere. Der inviteres indenfor til dialog om kunst. Der laves Art t-shirts og merchandise med Duck Residence logo mv. – både til de deltagende kunstnere og til salg.


Bruno Kjær - DE LYTTENDE

Rene Schmidt - FLOATING FROZEN POND

Annette Gerlif, Helle Bovbjerg, Kika Møller, Annette Hornskov - SAMLING

Steen Rasmussen - PROTEKTION/ ISOLATION

Marja-Leena Valkola - PEYTON PLACE

Annette Gerlif, Helle Bovbjerg, Kika Møller, Annette Hornskov - TERRITORIUM

Annette Gerlif, Helle Bovbjerg, Kika Møller, Annette Hornskov - TERRITORIUM

Annette Gerlif, Helle Bovbjerg, Kika Møller, Annette Hornskov - TERRITORIUM

Gunnar Klenke - EN HYLDESTSØJLE

Johan Gaellman, - DUCK WATCH / LAKE SPIRIT

Felix Pedersen - MARKERINGEN

Henning Elving - HELLO/WELCOME/WILKOMMEN/BIENVENUE

Amanda Karlsson, - ANTARTICA

Susanne Ahrenkiel - I KNOW I'M ON MY WAY, BUT I DON'T KNOW WHERE I'M GOING'

Birgit Kvorning - IMPRINT OF MULTIPLE

Monique Sourbron, - FLOW