DUCK RESIDENCE 2018

 

Udstillingens titel/ tema tager udgangspunkt i og er ment som en kommentar den til det at have et tilhørssted – et hjem!

Projektet skal således ses i sammenhæng med samfundets udvikling med særligt fokus på  de store migrationer til Europa. Problemerne og udfordringerne i flygtningeudviklingen har gjort projektet mere aktuelt end nogensinde i en nutid hvor store grupper af mennesker befinder sig på flugt og i en situation uden fast og sikkert opholdssted. 

Kunst og kunstneriske udsagn kan være med til at sætte focus på denne uhyggelige og ulykkelige situation ved - med et alvorligt glimt i øjet - at vise og pege på mulighed for husly og  væresteder i bevægelse, flydende, flytbare og uden fast tilknytning.

De udvalgte værker søsættes som kunstneriske kommentarer i det offentlige rum i form af flydende skulpturer / arkitektoniske skulpturelle ”væresteder for ænder” – heraf navnet ”Duck Residence”.  Umiddelbart kan udstillingen ses som en kunstnerisk, humoristisk kommentar, men vil grundlæggende være et alvorligt udsagn og påpegning af en problematik, der kalder på handling, afhjælpning og praktiske, politiske og økonomiske løsninger.



 I 2018 gennemføres projektet med vægt på deltagelse af et udvalg af danske og internationale anerkendte kunstnere. Grundlag for udvælgelse er en kunstfaglig projektrelateret bedømmelse af indsendte projekter.

Udstillingen sammensættes af en kurator i samarbejde med et udstillingsudvalg og udfra et fælles udgangspunkt. Ledelse og ansvar for projektet varetages af et mindre udstillingsudvalg, udpeget af Kunstforum Viborg bestyrelse. Formand for udstillingsudvalget og kurator for udstillingsprojektet er kunsthistoriker Helen Lykke Møller

Udvalgte blev kunstnerne: Bert Meinen, Mariana Leal, Pia Pedersen, Rosamunde Dora Brüsch, Annette Gerlif, Susanne Ahrenkiel, Birgit Kvorning, Kate Skjerning, Gunnar Klenke, Marie J Engelsvold, Felix Pedersen, Salah Saouli, Ingrid Enarsson og Steen Rasmussen

Previous
Previous

DUCK RESIDENCE 2021

Next
Next

DUCK RESIDENCE 2016